Rids fedtet på culotten. Bland alle ingredienser til grøntrub sammen og gnid/massér det godt ind i kødet. Kan med fordel gøres i god tid inden grill. Bland Créme Fraiche, dijonsennep, peberrod og løvstikke sammen. Vend forsigtigt kartofler i og lad det stå på køl et par timer inden servering, så det trækker smag. Blend i foodprocessor: Hvidt brød, estragonblade, æggeblommer, grøntbouillon, eddike og skalotteløg. Hæld olien i, lidt af gangen, til ensartet, cremet konsistens. Smages til med salt og stilles på køl. Kan med fordel laves dagen før.
Klargør grillstarter og gør indirekte varme klar.Anret alle de lækre grøntsager på et flot fad og kom et vådt klæde henover indtil servering. Grill culotten til kernetemperaturen er 52-58° ved indirekte varme. Tag stegen af og lad den hvile i minimum 30 min. inden udskæring, for at saften fordeler sig i stegen.
Server skiver af culotte med kartoffelsalat, estragon emoulsion og sprødt grønt.
Server gerne med grønt tilbehør Radisser med top, sprøde søde gulerødder, friske grønne asparges.
Bliv inspireret af vores opskrifter
Find nye favoritter blandt vores opskrifter med udskæringer fra Kildegaardens kødkvæg. Her får du idéer til alt fra hverdagsretter til måltider med lidt ekstra.